mandag den 27. juni 2011

Dimissionsfest for F9 & F10

Mandag, den 27. juni, blev der holdt dimissionsfest for afgangseleverne fra F9 og F10. 22 elever fik overrakt deres hovedskolebevis, mens 12 elever fik realeksamensbeviset udleveret. Dimissionens program bød bl.a. på velkomst ved rektor, dimissionstale ved afdelingsleder Klaus Pløen, uddeling af eksamensbeviser og legater (fra Union-Bank og A. P. Møller Skolens Besøgslegat samt to gavekort), indlæg ved årgangsledere og elever, hilsner ved samarbejdsrådsformand Dorteh Larsen og SSF's amtsformand for Gottorp Amt Franz Dittrich, fællessang og en sang til afgangseleverne ved lærerne. Endelig blev der taget afsked med Christian Schlömer og Kasper Stavnsbo, der den 1. august tiltræder som hhv. skoleinspektør og viceskoleinspektør ved Ejderskolen i Rendsborg.