Lørdag, den 21. april, kl. 10.30 mødes det danske mindretal og dets venner til 100%-aktionsdag i Flensborg. Der satser på, at der i alt deltager op mod 15.000 fra alle dele af Sydslesvig i optoget, som fører igennem Flensborgs gader med afslutningsarrangement på Havnespidsen.
Her vil der være taler ved Skoleforeningens formand Per Gildberg, SSWs formand Flemming Meyer samt to elever, heriblandt en fra A. P. Møller Skolen.
Desuden underholder Michael Schulte, kendt fra tv-castingshowet "The Voice".
For at sikre transporten til og fra Flensborg indsættes der særtog på strækningerne Kiel-Flensborg og Rendsborg-Flensborg. Her vil der i alt være 3200 pladser.
Det koster 5 euro pr. person at få en returbillet til turen til Flensborg. Når man har betalt, får man udleveret en særlig badge, der gælder som billet.
Badges og dermed billetter sælges fra efter påskeferien til en pris af - som nævnt - 5,00 euro pr. stk.
Fra banegården i Flensborg gås der i samlet trop op til Exe. Her samles optoget kl. 10 med afgang gennem Flensborgs gader kl. 10.30. Optoget og arrangementet på havnespidsen afsluttes senest kl. 12.30.
Det er også muligt at køre i private biler til Flensborg.