tirsdag den 27. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival på A. P. Møller Skolen

I uge 39 gennemføres den årlige Dansk Naturvidenskabsfestival med arrangementer rundt omkring på uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. A. P. Møller Skolen deltager for anden gang i arrangementet: dels er skolens Science Coordinator Svend Duggen ude at holde foredrag på Ribe Katedralskole, dels afholdes der to foredrag på A. P. Møller Skolen: Torsdag, den 29. september fortæller Jonas Beermann (Syddansk Universitet) de naturvidenskabelige profilklasser i gymnasiet om "Hvad er nanoteknologi?". Efterfølgende møder idrætsprofilklasserne i gymnasiet Ole Sand (Syddansk Universitet), der fortæller om "Kroppen - vores biologiske motor". Læs mere på Dansk Naturvidenskabsfestival på http://www.naturvidenskabsfestival.dk