fredag den 10. juni 2011

Lærer fra A. P. Møller Skolen ny viceskoleinspektør på Ejderskolen

For nogle uger siden blev lærer Christian Schlömer på A. P. Møller Skolen udnævnt til ny skoleinspektør på Ejderskolen i Rendsborg. Nu følger endnu en underviser på skolen efter. Det drejer sig om lærer Kasper Stavnsbo, som er blevet udnævnt til ny viceskoleinspektør på Ejderskolen. Han tiltræder den nye stilling ved skoleårsskiftet den 1. august 2011.