onsdag den 1. juni 2011

74 studenter på A. P. Møller Skolen

Onsdag, den 1. juni, kl. 15.30, fik alle 74 elever på 13. årgang det synlige tegn på bestået studentereksamen, da rektor satte studenterhuerne på deres hoveder. Det var en historisk begivenhed: For første gang udklækkes der danske studenter fra A. P. Møller Skolen i Slesvig. Efter fem dage med i alt 119 veloverståede mundtlige eksamener kunne forældre, familie og venner hylde de 74 nybagte studenter. Årgangens samlede karaktergennemsnit ligger på 2,5. Hele tre studenter opnåede topkarakteren 1,0: Onno Vollers, Ole Agersnap og Lena Prenzler.